Zrinka Ivana Julijana

De sidste par år er der sket noget i min klinik.

Samtalerne er ikke helt de samme som de var. 🥹

Der er noget der er accelereret.

Flere og flere mennesker kommer ind ad døren med en fornemmelse af at noget i deres liv er gået i stå — at de kører videre på autopilot, men at autopiloten er holdt op med at virke.

Det er som om livet presser på. Inviterer ind i næste kapitel. Og mange ved ikke hvordan de skal reagere på det.

Der er dog en rød tråd i de samtaler. 🔥

For nylig tænkte jeg på en kvinde i fyrrerne jeg har arbejdet med.
Udadtil fungerede livet. Børn, mand, hjem, rutine. Men et sted dybt inde var der noget andet. En længsel efter mere selvudtryk, kreativitet, et liv der lignede hende mere. Hun vidste det godt. Hun havde vidst det længe.

Men hun valgte ikke at lytte.

Det gør vi tit. Vi kører videre og håber at fornemmelsen forsvinder af sig selv. Og livet lader os køre — et stykke tid. Og så sætter det en mur foran os.

For denne kvinde betød det flere års fysisk sygdom. Hun stødte ind i muren igen og igen. Og selv da hun på et dybere plan godt vidste hvad der foregik, kunne hun ikke få sig selv til at ændre retning.

Hun blev ved med at opføre sig som om livet var som det altid havde været. Som om intet behøvede at ændre sig.

Indtil den dag jeg fik en kort tekstbesked fra hende.
"Det er gjort. Jeg har forladt mit gamle liv. Jeg er fri. Jeg er klar."

Jeg stod stille et øjeblik. For jeg vidste præcis hvad det betød. Det var lidt chokerende — og alligevel ikke. Jeg havde på en måde vidst at hun ville nå dertil. Før eller siden. Selv om det tog flere år i ingenmandsland.

Men det var det livet inviterede hende til.

Det er et mønster jeg kender godt fra klienter. Og mit eget liv. Når vi rammer den mur, er den første reaktion sjældent nysgerrighed. Den er oftest fornægtelse, frygt, vrede — eller bare at lukke ned og vente på at det går over. Vi holder fast i det kendte fordi det ukendte føles for stort.

Men livet er klogere end som så.

Muren er et vendepunkt. Et sted hvor vi bliver nødt til at stille os selv det fundamentale spørgsmål: vil jeg fortsætte på den her frekvens — eller er jeg klar til at vælge noget nyt?

Og det samme sker uden for vores eget liv lige nu.

Naturen sender os signaler vi ikke kan ignorere. Det vi gør ved jorden, ved hinanden, ved de systemer vi har bygget — det holder ikke. De gamle samfundskontrakter, de gamle måder at eksistere sammen på, er ved at falde fra hinanden. Vi kan mærke det. Et nyt paradigme er ikke bare ønskeligt — det er nødvendigt. En højere frekvens at leve på. Og det starter med de valg vi træffer i vores eget liv.

Hvad ville du vælge, hvis du vidste at muren foran dig faktisk er en dør? 🙏

Det er temaet for Juli Energiløft.

Søndag 28/6
Kl. 19.00–20.30

TEMAET FOR JULI:
"DEN NYE VEJ: At møde muren og vælge bevidst"

Hvis du sidder med en fornemmelse af at noget er ved at skifte i dit liv — at du er nødt til at komme videre - og du gerne vil møde det med mod og klarhed fremfor at blive kørt over af det — så er denne session til dig.

Vi mødes online på Zoom.

Du kan deltage live eller se replay — tilgængeligt i 30 dage.

Du finder eventet her:
https://www.facebook.com/events/1517431136554297 Se mindre

Hun var på vej til mig til en session i dag. Til Hundested, ca. en times kørsel fra København. Hun havde kørt den rute før og kendte vejen godt. Men denne gang gik alt pludselig i stå.

Forkert brændstof på bilen. Kunne ikke køre videre. Strandet på vejkanten, ventende på vejhjælp, telefon i hånden. ☹️

Hun ringede til mig — undskyldende og lidt fortabt, måske endda flov. Jeg sad allerede her og havde allerede samlet mig i den stille indre tilstand, jeg altid finder frem til inden en session. Jeg havde allerede åbnet energifeltet for hende. På en måde var vi allerede i gang.

"Bare rolig," sagde jeg. "Er du stadig i København? Gå hjem. Læg dig ned. Jeg starter nu — for jeg er faktisk allerede hos dig."

Hun havde aldrig prøvet en fjernsession med mig før. Hun var vant til at komme her fysisk, til klinikkens rum. Tanken om at ligge hjemme, mens jeg arbejdede herfra på lang afstand, var ny for hende. Men hun var åben for det. Hun gik hjem og fandt sig til rette.

Jeg arbejdede, som jeg altid gør — læser energifeltet, mærker ind i mønstrene og strukturerne, finder de steder hvor flowet er gået i stå eller er blevet presset sammen. Og tillader så systemet at reorganisere sig selv. At genfinde sin egen helhed. 🌿

Da jeg ringede til hende bagefter og spurgte, hvad hun havde oplevet, sagde hun:

"Jeg kunne tydeligt mærke, at du arbejdede på mig. Især omkring mine fødder — det er der, jeg har haft mest ondt de seneste dage."

Jeg smilede lidt indvendig, da hun sagde det.

For jeg havde slet ikke arbejdet på hendes fødder.

Fødderne var der, smerten havde slået sig ned — men smerte har en tendens til at bosætte sig langt fra sit udgangspunkt. 😒

Det jeg fandt, var at den egentlige ubalance løb hele vejen op langs hendes højre side. Og bag ved det lå noget dybere: et mønster i hendes energifelt knyttet til friheden til at være fuldt ud sig selv. At kunne bevæge sig gennem sit arbejdsliv og sine relationer uden at holde igen, uden at spænde op imod noget.

Da jeg fortalte hende det, blev hun stille et øjeblik.

"Det giver faktisk rigtig god mening," sagde hun. "For midt i sessionen — på et tidspunkt — mærkede jeg, at min rygsøjle bare... gav slip. Som om noget løsnede sig, der havde siddet fast i lang tid."

Bilen fik det forkerte brændstof og kunne ikke køre videre.

Men sessionen fandt sted alligevel. ☀️ På tværs af afstanden. Gennem det usynlige felt, der forbinder os, når vi begge er til stede og villige.

Der er noget i den historie, jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Vi lever i en verden, hvor vi uden tøven accepterer, at en stemme kan rejse gennem luften fra ét land til et andet på et splitsekund. At en besked, en sang, et videoopkald — alt det bevæger sig gennem frekvenser, vi hverken kan se eller røre ved, og vi synes slet ikke, det er underligt. Vi bruger det bare. Vi stoler på det. 📞

Energi er ikke anderledes. Den kræver ikke en krop i et rum. Den har ikke brug for en vej mellem to steder. Den bevæger sig, som den altid har gjort — frit, uden de begrænsninger vi sommetider lægger ned over den med vores tanker.

Hun vil mærke den fulde effekt i løbet af de næste par dage, mens sessionen fortsat integrerer sig. Sådan fungerer det — forandringen sker under sessionen, men kroppen og feltet har brug for lidt tid til at falde til ro i det nye mønster.

I praksis kan det vise sig på mange forskellige måder. En fod, der var for smertefuld at belaste, bliver håndterbar — eller smertefri — i løbet af nogle dage. En skulder eller nakke, der har været låst og stiv i ugevis, finder pludselig sit fulde bevægeområde igen. En søvn, der bliver dybere og mere hvilende efter lang tids uro om natten. En kronisk dårlig fordøjelse, der letter. Eller noget mere stille — en beslutning, der føltes umulig at træffe, bliver pludselig klar, eller en dynamik i et forhold, der føltes fastlåst, begynder at røre sig.

Kroppen, sindet og energifeltet er ikke adskilte størrelser — når ét skifter, følger de andre med. 👬

Jeg tænker stadig på billedet af hende, strandet ved vejkanten, bilen gående ingen vegne — og på hvordan healingen fandt vej til hende alligevel.

Det gør den altid. 💚

Hun sad overfor mig i dag. Intelligent. Varm. Fuld af potentiale.

Og alligevel holdt hun sig tilbage. Hun turde ikke rigtigt. 🥹

Hun kunne godt mærke, hvad der trak i hende - men det var svært at træffe et valg. For det ville betyde at vælge sig selv — og det føltes som at svigte alle andre: familien, omgangskredsen. Alle de stemmer, der skaber støj i hendes indre og ydre univers. Stemmer der afsporer. Der skaber uklarhed i hvad hun burde gøre ved sit liv.

Jeg kender den der. Den sidder dybt i mange af os.

Ideen om at vores lykke på en eller anden måde går ud over andre. At det er egoistisk at bevæge sig mod noget nyt, hvis det betyder at efterlade det gamle. At man skal blive, hvor man er — fordi det er trygt, fordi det er forventeligt, fordi det er det, man gør. 🙈

Men kroppen holder regnskab. Diffuse smerter der ikke rigtig kan forklares. Som vi så fint pakker ind i hændige diagnoser som fibromyalgi eller betændelse i vævet. Følelsen af at have stået i den samme situation i årevis — uden at noget for alvor rykker sig. Som om livet er gået i stå.

Kroppen sender de signaler, sindet ikke vil høre. Og den bliver ved — indtil vi begynder at lytte. Og tage bestik af vores livssituation.

I dagens session talte vi længe om det. At have mod på at bevæge sig videre med accelerationen. Sig ja til fremtiden.

Det ser jeg igen og igen i mit arbejde med klienter: det er ikke kærlighed at blive på en tidslinje, der ikke er din. Fordi man giver efter den mentale støj, der kommer med omgivelser som mener, at du burde leve dit liv efter deres eller andres præmisser. Det er bare frygt med en pænere forklaring.

Jeg har i de sidste flere år talt og skrevet om tidslinjer, der bevæger sig i fundamentalt forskellige retninger — den ene har en opadgående kurv i energien, den anden nedadgående.

I den ene bevæger vi os mod større indre frihed og autenticitet, i den anden forbliver vi i den gamle udgave af os selv.

De to tidslinjer bevæger sig efterhånden længere og længere væk fra hinanden. Jo længere vi venter, jo større bliver afstanden. Jo mere koster det at krydse. Og til sidst bliver det helt umuligt — fordi vi har byttet vores indre klarhed for at passe ind.

Måske kender du det fra dit eget liv for tiden — at dele af dig ikke længere kan holde ud at være i gamle relationer, job, bolig... Dele af dig er klar til at bevæge sig videre mod en ny fremtid. En ukendt fremtid, ja. Men en der faktisk kunne være din.

Mens andre dele af dig er ikke helt med på ideen. 😵

Fordi vi lever i en tid med acceleration. Indstrømning af æterisk lys til Jorden.

Og det betyder... (sorry — spoiler alert... ) at det gamle og tunge kan simpelthen ikke følge med - og det kan på sigt ikke overleve energetisk.

Det kræver klarhed. Og mod. Evnen til at høre sig selv — midt i støjen fra alle andres forventninger, frygt og meninger.

Jeg mærker det som det store kollektive tema i disse år: frygt eller autenticitet? Indre klarhed eller mangel på mod?

Hvis du savner at træne din indre mod- og klarhedsmuskel, er der rigelig muligheder i juni:

Mandag 1/6:
Online gruppesession Juni Energiløft:
Tema: "Klarhed i kaos — at følge med accelerationen"

Søndag 7/6:
Heldagskursus søndag / Hundested
"Rejsen fra 3. til 5. dimension — Fra frygt til kærlighedsbevidsthed"

Lørdag 27/6:
Live miniworkshop / Nykøbing Sjælland
Sjælens stemme

De første to finder du i min gruppe Love Evolution:
https://www.facebook.com/groups/266784456424672
Sjælens Stemme er på trapperne.

Måske er problemet ikke, at du er “for sensitiv”, “for intuitiv” eller “for anderledes”. 🥹

Måske er problemet, at du har lært at fungere i et system, som kun udvikler og tillader halvdelen af det menneske, du faktisk er.

Bom. Så er det sagt. 🤛

Det er noget, jeg ser igen og igen i klinikken. Et velkendt tema.

Mange af de mennesker, der kommer hos mig, er ekstremt fintsansende, kreative og intuitive — eller oplever andre mennesker og omgivelser meget dybt, på deres helt egen måde. Som farver, lyde og fantasifulde indtryk.

Men rigtig mange af dem har også svært ved at fungere i den verden, vi har bygget op.

De mangler ikke intelligens — tværtimod, vil jeg sige.

Men de har meget tidligt lært, at den side af dem selv ikke rigtig var velkommen. 😒

I skolen lærer vi primært at bruge den venstre hjernehalvdel:
logik, analyse, struktur, korrekthed, præstation og systemer.

Frygt for at fejle. Frygt for at komme med et forkert svar.

Mens vores højre hjernehalvdel — som er forbundet med intuition, kreativitet, forestillingsevne, helhedsfornemmelse, emotionel sansning og evnen til at mærke mennesker og stemninger — ofte bliver understimuleret eller direkte lukket ned.

Og hvis et barn naturligt fungerer meget gennem den side, så lærer barnet hurtigt:

“Der er noget galt med mig.” 😣
“Jeg skal være anderledes for at passe ind.” 😧

Det tema kender jeg også selv rigtig godt.

Jeg er primært orienteret mod højre hjernehalvdel, og i skolen blev min venstre side af hjernen kraftigt stimuleret, mens de intuitive og sansende funktioner ikke havde nogen reel plads.

Det har taget mig mange år at finde tilbage til balancen og lære, hvordan jeg bruger begge hjernehalvdele med samme styrke og samme intensitet.

Men så kommer den gode nyhed:

Når begge sider begynder at arbejde sammen, giver det en helt anden indre balance.

Samt adgang til information, perception og erkendelser, som ligger langt ud over det, vi normalt lærer gennem skole, samfund og klassisk tænkning. 🐞

I dag havde jeg en session med en klient, hvor præcis det tema kom op.

Hun havde brugt det meste af sit liv på at forsøge at fungere ud fra en måde at være i verden på, som aldrig føltes naturlig for hende.
Det skaber en mærkelig indre splittelse. For hende var det direkte invaliderende.

Man lærer at fungere og præstere — men mister kontakten til en vigtig del af sig selv undervejs.

I sessionen faciliterede vi en energetisk proces, som genaktiverer og genskaber forbindelsen mellem begge sider af hjernen.

Da vi var færdige, følte hun sig langt mere samlet, grounded og til stede i sig selv.

Det er også et af de centrale temaer på mit heldags 3D → 5D kursus i Hundested den 7. juni:
"Rejsen fra 3. til 5. dimension – fra frygt- til kærlighedsbevidsthed"

Vi kobler de to hjernehalvdele tilbage sammen igen, så intuition, sansning, kreativitet og analytisk tænkning ikke længere arbejder imod hinanden. 💚

Deltagerne modtager højfrekvent energiaktivering, der hjælper bevidstheden og kroppen med at genoprette forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel. De beretter ofte, at de begynder at føle sig mere grounded og mere til stede.

De får lettere adgang til både logik og intuition samtidig, i stedet for at de to sider er i krig med hinanden.

Og så begynder den maskuline og feminine polaritet inde i dem også at balancere sig på en helt anden måde. Det er også en del af denne aktiveringsproces.

Mange beskriver, at noget simpelthen falder tilbage på plads indeni.

Men processen påvirker ikke kun bevidstheden og perceptionen —
den kan også have meget konkrete fysiske konsekvenser. Som fx hos en tidligere deltager, der i lang tid havde haft kroniske spændinger og skævhed i nakken.

Efter vores energiaktivering oplevede han pludselig, at nakken faldt mere på plads, og at han kunne bevæge den langt friere.

Hvorfor?

Fordi både software og hardware i kroppen har brug for en opgradering en gang imellem. 🙏

Og vores “software” er energiflow — det er det, jeg elsker at arbejde med.

Energiflow styrer, hvordan vores “hardware” — det fysiske — fungerer.

Når forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel ændrer sig, påvirker det også den måde, hjernen kommunikerer med kroppen på. Og så kan kroppen også rette sig op.

Jeg synes selv, at dette tema er enormt spændende — og der kommer flere lag og perspektiver på kurset ift. at åbne bevidsthed og perception, så hele vores system begynder at arbejde mere samlet.

Hvor vi bliver mere hele mennesker. 🥰

Det er i virkeligheden dér, det her arbejde begynder at blive interessant.

Især når vi pludselig mærker effekten konkret inde i kroppen.

Hvis det her tema giver genklang, ligger begivenheden i kommentaren.

Early Bird-prisen gælder til i morgen fredag 8/5 kl. 12, hvorefter prisen justeres.

“Gud… du har rettet mig op.”😮

Hun stod foran spejlet ude på klinikkens badeværelse. Vi var lige blevet færdige med hendes 7. behandling.

Hun kom tilbage ind i rummet og kiggede stadig lidt på mig, som om hun ikke helt troede på det.

“Se her…”

Hun pegede på sit ansigt.

“Den her linje – fra næsen, op mellem øjnene og ned mod munden… den har været skæv siden min ulykke.”

En alvorlig bilulykke for nogle år siden. Diskusprolapser. Skader flere steder. Og siden da: kroniske smerter, skævheder i kroppen, lav energi – et liv, der aldrig rigtig faldt tilbage på plads.

Hun havde prøvet meget, inden hun kom til mig. Noget havde hjulpet i en vis grad, men smerterne forsvandt ikke

I starten var det ikke helt nemt for hende at forstå måden, jeg arbejder på. Hun var vant til behandlinger, hvor man arbejder direkte på det fysiske – muskler, led, symptomer – og hun kom med den samme forventning: at det var sådan, det skulle være her også.

Men jeg arbejder anderledes. Jeg arbejder ikke kun med det, man kan se og måle. Jeg tuner ind på kroppen og spørger: hvilket lag er klar til at blive mødt nu? Hvad ønsker at blive set og forstået? Forløst?

For kroppen har altid en rækkefølge. Noget er klar til at slippe, andet holder stadig fast. Og ofte ligger det ikke i det fysiske først, men i det, der skabte det fysiske – gamle oplevelser, følelser der aldrig blev forløst, historier kroppen stadig bærer.

Det tog hende lidt tid at lande i det. Men langsomt begyndte hun at mærke forskellen. At det ikke kun handlede om at “fikse noget”, men om at møde det lag, der faktisk havde låst kroppen fast.

Efter denne session gik hun ud på badeværelset. Og der skete noget, hun ikke havde forventet at se.

Da hun kom tilbage ind i rummet, var der et helt andet blik i hende – hun kiggede på mig, som om hun ikke helt kunne forstå det hun lige havde set i spejlet.

“Se her…” 🤭

I denne session gik vi dybt. Kæben. Gamle følelsesmæssige belastninger. Noget, der havde siddet fast længe.

Da hun kiggede sig i spejlet bagefter, var det tydeligt. Ansigtet var ikke længere skævt. Det var rettet op. Ikke bare noget hun kunne mærke – noget hun kunne se. Det var resultatet af, at kroppen endelig slap det, den havde kompenseret for siden ulykken.

Men det interessante var, hvad det lag faktisk viste sig at være. 🦋

For det var IKKE kun ulykken i sig selv, der holdt kroppen fast.

Det lå dybere.

Et gammelt, mere grundlæggende følelsesmæssigt lag – en traumatisk oplevelse mange år FØR ulykken – som kroppen stadig bar på. Og som havde formet den måde, hun ubevidst spændte, beskyttede og holdt sig selv sammen på.

Da det lag blev forløst, skete der noget meget konkret i kroppen.
Muskulaturen gav slip. 🙏

Og kroppen faldt bogstaveligt talt tilbage i en mere naturlig alignment.

For kroppen ændrer sig ikke nødvendigvis langsomt, når du rammer rigtigt. Den kan ændre sig med det samme. 🫶

Det her er grunden til, at mange ikke kommer i mål. Man arbejder på symptomerne – det der gør ondt, det der føles forkert – men ikke på det, kroppen reelt holder fast i.

For kroppen slipper ikke, bare fordi du “gør de rigtige ting”. Den slipper, når det rigtige lag bliver mødt. Og hvis det lag ikke bliver mødt, kan du ofte arbejde nok så meget – uden at det for alvor ændrer sig.

Du kan ikke tænke dig ud af det.

Du kan ikke træne dig ud af det.

Og du kan ikke behandle det samme lag igen og igen og forvente et nyt resultat.

Da hun kom tilbage ind i rummet, kiggede hun på mig et øjeblik, stadig lidt i chok over det hun havde set – og så gav hun mig et knus.

Ikke stort og dramatisk.

Bare et stille, lettet knus. Som om noget i hende endelig kunne slippe. 💚🥰😊

Der er en bevægelse i gang i mange mennesker lige nu, som ikke altid bliver talt højt om.

Det er ikke bare stress, eller “for meget i livet”.

Det er en reel indre forandring i måden, vi oplever os selv og verden på.

Mange beskriver det sådan her:

“Jeg kan ikke helt finde tilbage til den måde, jeg tidligere var i livet på.”

“Jeg er ikke den samme længere – men jeg ved ikke helt hvad jeg er blevet til.”

“Jeg kan mærke, at noget gammelt slipper, men jeg har ikke helt fået fodfæste i det nye.”

Det er ofte her, mennesker står i en overgang. 🧚‍♂️
—
Jeg har afholdt 3D–5D kurset i 5–6 år nu.

Og noget har ændret sig.

Feltet bliver stærkere for hver gang. Dybden bliver tydeligere. Og de deltagere, der kommer igen, som gengangere, mærker det med det samme:

At der åbner sig et nyt lag hver gang.
—
Det her kursus er mit hjertebarn. 💜

Det er her, jeg går dybest med det arbejde, jeg laver.

Og det er også her, mange oplever de mest markante indre skift – ikke som noget de forstår, men som noget de mærker.
—
I juni afholder jeg det igen som en intensiv heldag (8 timer) i Hundested.

For en begrænset antal deltagere.

Vi arbejder meget konkret i løbet af dagen med:

- guidede bevidstheds- og sanseøvelser, hvor du lærer at mærke dit indre landskab mere tydeligt

- øvelser der aktiverer din intuition og energetisk sansning

- energetiske aktiveringer, hvor du arbejder direkte med at løsne mentale og kropslige spændingsmønstre

- forståelse af de skift, du står i, så du kan navigere i dem i stedet for at blive forvirret af dem

- og gruppefelt-arbejde, hvor du kan mærke, hvordan bevidsthed ændrer sig i kontakt med andre

Mange oplever undervejs, at noget i kroppen begynder at falde til ro, mens noget andet bliver mere klart og åbent.

Det er ikke bare viden.

Det er en kombination af forståelse, oplevelse og integration i samme dag.
—
Der er allerede gengangere på holdet – og det er ikke tilfældigt.

De kommer igen, fordi de oplever, at det her arbejde åbner sig i lag og bliver dybere hver gang.

På tidligere 3D-5D kurser har nogle deltagere delt, at de i enkelte tilfælde har oplevet spontane oplevelser af fysisk forløsning i kroppen og symptomer, der pludselig forsvandt.

Det er ikke noget, der kan forudsiges eller garanteres – men det siger noget om dybden i det felt, vi arbejder i.
—

Så hermed annonce 💚

"3D - 5D:
Rejse fra 3. til 5. dimension / Fra frygt- til kærlighedsbevidsthed"
Søndag 7/6
Kl. 9.30 - 17.30
Hundested

Early Bird: 1.250 kr. indtil 8/5 eller indtil de første 7 pladser er booket (4 pladser er allerede taget).

Derefter: 1.400 kr (kan betales i 2 rater)

Gengangere: 1.100 kr.
—
Hvis du kan mærke, at du ikke længere kan gå tilbage til den måde, du tidligere har været i livet på – du har set verden på - så er det her sandsynligvis relevant.

https://www.facebook.com/events/1523425895811792