Bare.Natascha

𝗦𝗼𝗺𝗺𝗲𝗿𝗳𝗲𝗿𝗶𝗲 𝗺𝗼𝗱𝗲 𝗼𝗻 ☀️

De næste 2 uger befinder jeg mig enten i et telt på festival, i vandlandet i lalandia eller i min have og nyder forhåbentlig at min krop sveder, mere end hvad jeg nyder til hverdag 😅

Jeg har slukket firmatelefonen, så skulle i have spørgsmål der ikke kan vente eller ændringer der ikke kan klares online, så smid en mig en besked på facebook eller instagram, så svarer jeg når der er tid.

Onlinebookingen er som altid døgnåbent, og allerede nu er der fuldt booket i uge 31 og 32, så selvom det kunne ligne jeg holder mig en meget lang ferie, så er det altså blot fordi nogen på forhånd ved de kommer til at savne mig 😉

Du kan booke din næste tid på www.klinikn.planway.com
Eller bruge linket på min profil.

God ferie ❤️
// Natascha

Det kommer gang på gang bag på mig hvor dårlig jeg kan være til at mærke og indfrie mine egne behov. Hvor nemt det er at negligere det jeg har brug for, det jeg længes efter eller mærker lyst til - Hvor hurtigt “det er nok ikke så vigtigt” fylder mere end “jeg kan mærke vigtigheden”

Måske er det også derfor at behov og grænser er så vigtigt et emne for mig at dykke ned i, skyggesider, masker, lyst, tilladelse - fordi jeg ved fra samtalerne i mit rum at det er et tema der går igen.

Jeg snakker ofte med kvinder der ikke ved hvad de har brug for, hvordan de skal udtrykke deres behov. Hvordan de omsætter det de mærker, til ord, der kan formidle et behov og det sker derfor at de famler rundt i blinde med en længsel efter noget udefinerbart og en skuffelse over ikke at mærke det man håbede på.

Spørgsmålet er derfor tit, hvornår du mærker dine behov? - Når de opstår? Eller når de larmer fordi de er blevet overset?

Jeg øver mig stadigvæk i at være bedre til at se dem når de opstår, og stå ved dem 🤲🏼 frem for liiiiiiiiige at vente lidt.

Den her sætning har fulgt mig siden min uddannelse.
"Bag enhver svær følelse, ligger der et umødt behov"

Det er nærmest blevet et mantra for mig, noget jeg gentager når jeg har brug for at stoppe mig selv i en reaktion og tag ansvar for det der opstår, og ikke mindst tag mig selv og mine følelser alvorlige og seriøst - for min skyld.

Og så er det her hjemme, blevet vores bedste skjold i diskussioner.
Før i tiden brugte vi ekstremt meget tid på at diskutere hvem der gjorder hvad, hvem der sagde hvad og hvis skyld det nu var at vi var her.

"Du gør mig altid så sur"
"Det er også din skyld at jeg bliver irriteret"
"Du gør alt for at gøre mig ked af det"

Og oftes er disse diskussioner også dem med en vis undren fra modparten.
Jeg har da ihvertfald stået mange gange og tænkt "Men jeg gør jo intet" eller "Hvordan kan du blive sur over det"

Genkendeligt?

Faktum er, at når en svær følelse opstår så handler det oftes om at jeg har overset et behov i mig selv - og derfor reagere min krop med en følelse.

Så da jeg sagde: "Det er også din skyld jeg bliver så irriterret."
Handlede det mest af alt om at jeg ikke følte mig set af min partner i episoden og derfor reagerede min krop med en følelse af irritation.

Eller da han sagde: "Du gør mig altid så sur."
Handlede det mest af alt om at han følte sig efterladt i episoden, og endnu engang følte at han skulle klare det hele selv. En gentagelse af et mønster han har oplevet igen og igen, hvilket gør at hans krop reagere med vrede.

Genkendeligt?

Så her hjemme er sætningen ikke kun for os selv, hver især, blevet vigtig.
Den er også blevet vigtig når vi har udfordringer og samtaler der er ved at stikke af med beskyldninger og afmagt...

Så når jeg f.eks. siger "Årh du gør mig så pisse sur" er responsen oftes,
"Nej, jeg gør noget som gør dig sur, og det er jeg ked af. Men hvorfor bliver du sur over jeg gør sådan?"
Lige der åbner der sig en samtale hvor mine følelser bliver anderkendt og vi sammen kan gå ind i en samtale om det egentlige problem der opstår i situationen.

Kender du det der med at blive fanget i din reaktion og følelser uden helt at forstå dem? At du igen og igen oplever den samme irritation, frustration, skuffelse eller jalousi - uden helt at kunne sætte ord på hvad der er i vejen, eller hvorfor følelsen opstår?

Måske du er en af dem som reagere med "Der er ikke noget", selvom den omkring dig bliver ved med at spørger, prøver at trække orderene ud af dig, fordi h*n kan mærke at der er noget galt.... eller måske er du den partner, veninden, ven, søster - der står og prøver at trække i ordene.

Når vi oplever reaktioner der gentager sig, er det oftes fordi de har et budskab med sig, et signalet til os, om noget vi længes efter, har behov for, eller brug for. Men det kan være ufattelig svært at se igennem reaktionen og følelsen der opstår.

Det er noget af det jeg synes er mega spændende i mine samtaler, og jeg elsker at gå på opdagelse i reaktioner og følelsernes signaler, for der findes så meget godt!
Og i sidste uge kom det virkelig til udtryk i rummet.

Derfor har jeg nu lagt min 5 trinsmodel ind i en workbook, så du over sommeren kan blive lidt mere nysgerrig på hvad dine reaktioner sender af signaler.
Endnu bedre er det, at den er næsten helt gratis - den "koster" kun din mail.

Du kan snuppe dem via linket på min profil eller kommentere med "SIGNAL" så sender jeg linket til dig i en besked.

Test den af, vær nysgerrig 🤎

Vi kan ikke altid vælge, hvad der sker.

Men vi kan blive nysgerrige på, hvad det vækker i os.

Det er præcis den nysgerrighed, jeg forsøger at tage med ind i mine terapisessioner.

For ofte er det ikke situationen, der er det mest interessante.

Det mest interessante er, hvad situationen får os til at tro om os selv.

Det er dér, vi ofte finder mønstrene.
Det er dér, vi opdager vores længsler.
Og det er dér, forandringen kan begynde.

Det er også derfor, jeg har udviklet en lille refleksions-workbook med de 5 trin, jeg ofte bruger til at hjælpe mine klienter med at gå fra reaktion til refleksion.

Den er til dig, der gerne vil blive klogere på dine egne følelser, reaktioner og de signaler, de måske prøver at sende dig.

🤍 Hvis du er nysgerrig på workbooken, så skriv "Signal" i kommentarfeltet, så sender jeg den til dig.

Vi kommer ofte til at bruge al vores energi på at ændre situationen - eller i hvertfald prøve ihærdigt.

Men nogle gange er det ikke situationen,
der gør allermest ondt.
Det er den betydning, vi giver den.

Den samme oplevelse kan få én person til at tænke:
"Jeg er ikke god nok."

En anden:
"Jeg må klare alting selv."

En tredje:
"Jeg er for meget."

Situationen er den samme.

Historien, vi fortæller os selv om den, er forskellig.
Og måske er det dér, nysgerrigheden skal starte.

🤍 Hvad får den situation, du står i lige nu, dig til at tro om dig selv?

I går var jeg virkelig på overarbejde med kærlige skideballer og løftede pegefingre. Det var nemlig kun 4 ud af 13, der havde husket at bestille deres sommertider 🤦🏽‍♀️☀️

Og det betyder at min venteliste allerede begynder at vokse.

Derfor en kærlig reminder om at huske at booke dine tider frem, systemet er altid åbent 12 uger frem - skriver du dig på venteliste, så husk at vær så specifik som muligt om dage og tidspunkter.

Jeg har sans for tryllerier, meeeeeeen ….
Min genbooking rate er 96,8%

"Det er ikke noget for mig..."

Det er nok den sætning, jeg hører allermest.

Og alligevel er det ofte de samme kvinder, der bliver hængende lidt længere.

Dem der læser opslaget færdigt.
Dem der smækker sig op på briksen.
Dem der ser storyen til ende.
Dem der stiller et spørgsmål.
Dem der vil have samtalen.
Dem der kigger ind gennem nøglehullet.

Min erfaring er at det ikke altid handler om, hvorvidt noget er "for dig".

Nogle gange handler det om, at noget vækker en nysgerrighed, som ikke helt vil slippe dig.

Det er præcis derfor, jeg har skabt Nøglehullet.

Et lille udviklingspanel for kvinder, der har lyst til at udforske, lege, lære og være med, mens nye workshops og idéer bliver skabt.

Ikke fordi du skal være ekspert i personlig udvikling.
Ikke fordi du skal have styr på det hele.

Men fordi du er nysgerrig.

På dig selv.
På livet.
På det, der måske venter på den anden side af det velkendte.

De første pladser er allerede reserveret, og det gør mig helt ærligt både glad og rørt.

For kvinderne, der har skrevet til mig indtil nu, er vidt forskellige.
Men de har én ting til fælles:

De mærker en nysgerrighed.

Måske gør du også.

🤍

Hvis du er nysgerrig på Nøglehullet, så kig forbi mit seneste opslag og skriv "Nøglehullet" i kommentarfeltet.

Så sender jeg dig informationerne.

// Natascha